Kern Sloth
Ansvarlig for Onsdagstræf
ks@baptistkirken-odense.dk
Vil du mødes med gamle venner eller træffe nye, så er Onsdagstræf en mulighed. Det er kirkens tilbud for alle seniorer. Vi mødes anden og fjerde onsdag i måneden i Baptistkirkens mødesal på Klosterbakken 11. Undtaget er juni, juli og august. Vi samles om mange forskellige emner, både dagsaktuelle og lidt mere nostalgiske, idet vi indbyder mange forskellige mennesker til at causere, holde foredrag, synge og spille m.m. Vi deler også det kristne budskab, idet vi samles om en andagt ved alle vores møder. Vores arrangementer er åbne for alle. Vi har ikke noget egentligt medlemskab og derfor heller ikke noget kontingent. Arrangementet incl. kaffebordet, som er en del af vores samvær, koster 30 kr. Det er ikke noget krav at du er gået på pension eller efterløn, men føler du, at du gerne vil være en del af et fællesskab af mennesker, som for størstedelen har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så er du meget velkommen.
Hvis du vil vide mere om Onsdagstræf eller er interesseret i at komme med, skal du være velkommen til at kontakte vores ansvarlige.
Kern Sloth
Ansvarlig for Onsdagstræf
ks@baptistkirken-odense.dk
Torsten Wendel-Hansen
Ansvarlig for Onsdagstræf
t.w-h@live.dk
Nyeste kirkeblad er nu ude. Læs det her ved at trykke på billede.
Næste Alpha kursus planlægger vi til at begynde 30. august 2023 og kører hver anden onsdag (de ulige uger)
Alpha er et grundkursus i kristendom. Uanset hvilken baggrund vi har, vil vi nysgerrigt udforske den kristne tro. Det kører om onsdagen
Hver aften begynder med fællesspisning kl. 18.00. Derefter er der er et videooplæg efterfulgt af samtale og kaffe i mindre grupper. Aftenerne slutter præcis kl 20.30. Kurset koster 20 kr/gang eller 150 kr for hele kurset (10 gange). Henvendelse til Kern på tlf: 30282658 | E-mail: ks@baptistkirken-odense.dk.
Tegnsprog fra "Adgang med tegn" er et digitalt værktøj, som støtter tegnbrugere med læsevanskeligheder i at læse vores hjemmeside. Værktøjet oversætter udvalgte ord til tegn, som vises i korte videoklip uden lyd.
Når værktøjet er slået til, vil udvalgte ord blive markeret med en gul overstregning.
Peg på det markerede ord med cursoren på din pc eller med fingeren på tablet eller mobil. Tegnet for ordet bliver vist i et videoklip.
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk